Dyr

kakerlakSkadeservicevagten tilbyder bekæmpelse af skadedyr, hvor de end må forekomme.

I samarbejde med Trinol, der er en af de førende producenter af produkter til skadedyrsbekæmpelse, har Skadeservicevagten indarbejdet et grundigt, miljørigtigt koncept, der følger tidens krav til hygiejne, samt de af Miljøstyrelsen og forbrugerne stillede krav til kemiske bekæmpelses-midler.

Vores medarbejder er certificeret i brugen af midlerne samt har uddannelse i de forskellige skadedyrs særlige levevis og cyklus.

Skadeservicevagten har den faglige kompetance til bekæmpelse af alle typer skadedyr; eksempelvis krybende og flyvende insekter (hvepse, fluer, kakerlakker, myrer, sølvfisk, biller m. fl). Vi har naturligvis stort fokus på at vi anvender de rigtige midler og tager hensyn til om det drejer sig om boliger, stalde, erhverv. Især fokuserer vi stærkt på, at hverken mennesker (især børn) og nyttedyr, ikke uforvarende kommer i kontakt med kemiske midler.

Det kommunale ansvar

Det er kommunens ansvar, at anmeldt forekomst af rotter bekæmpes. Og forekomst af rotter skal anmeldes til kommunen. Kommunen kan anvende eget personale, der skal være autoriserede til arbejdet, eller vælge at anvende et privat firma, der har indgået kontrakt med kommunen. Skadeservicevagten tilbyder således kommuner, at udføre rotte-bekæmpelse.